Bæredygtig intensiv svineproduktion

Bæredygtig intensiv svineproduktion
Projektansvarlig

Det overordnede formål med projektet er at sikre, at den bedst mulige viden er til rådighed til at minimere foderets indhold af protein og fosfor, så omkostningerne ved at leve op til miljøkrav bliver mindst mulige for svineproducenterne.

Projektet omfatter fortolkning af forsøg med protein og aminosyrer til slagtesvin for at finde den billigste måde at leve op til BAT-krav for ammoniakfordampning. Desuden at opdatere vejledninger om fytaseanvendelse i takt med afprøvning af nye produkter. Det forventes således, at leverandøren af det mest solgte fytaseprodukt vil skifte til et nyt og lidt bedre fytaseenzym i 2013, hvilket kan betyde, at hele branchen skifter til et nyt enzymprodukt. Optimal anvendelse af fytase er forudsætningen for at minimere fosforindhold i foder og gødning.

Desuden indsamles data, og der laves beregninger til den årlige opdatering af normerne for svinegødningens indhold af N og P. Der arbejdes med udvikling af praktiske løsningmodeller for overgang til emissionsbaserede miljøgodkendelser, hvor godkendelsen er baseret på indholdet af kvælstof og fosfor i gødningen. Endvidere vejledes omkring muligheder for at bruge fodertiltag ved miljøansøgninger, herunder udarbejdes vejledningsmateriale til udnyttelse af de nye anmeldeordninger for fulde stalde, hvor forudsætningen er dokumentation af uændret miljøbelastning

Bæredygtig intensiv svineproduktion

På VSP’s hjemmeside ligger flg. publikationer for 2013

Afsluttende rapport